UDDANNELSE
HVAD BETYDER DET FOR DIG?
Tårnhøje adgangskrav til videregående uddannelser
I løbet af de seneste år er adgangskravene til videregående uddannelser steget voldsomt Det kan blive et problem for de mange gymnasieelever landet over.
Af Christopher Nødskov
7. December 2016
Gymnasieelever landet rundt, må skabe et godt resultat, for at gøre sig forhåbninger om, at komme ind på ønskestudiet. I løbet af de seneste år er kravene til videregående uddannelser nemlig steget markant, da de mest populære uddannelser bl.a. har sat karakterkravene op.
Det populære studie, CBS, er et af de studier, der de seneste år har løftet karakterkravene voldsomt. Dette skyldes at de har utrolig mange ansøgere, og derfor er de nødt til at løfte gennemsnittet, så der er færre, der kan komme ind.
Det generelt høje adgangskrav kommer også til udtryk i uddannelsen, International Business CBS, hvor de kræver et snit på 12,1. De har med dette rekordhøje gennemsnit, brudt karakterskalaen.
Hvis man spørger Mohammad Al-Gharawi, som går på Nærum Gymnasium, mener han at der både kan være fordele og ulemper ved de høje adgangskrav: ”Det høje karaktergennemsnit har både sine fordele og sine ulemper.
De unge bliver mere bevidste om, at de må yde en større indsats for at komme ind på deres drømmestudie, hvilket kan være med til at styrke fagligheden blandt de danske gymnasieelever. Samtidig kan det dog også have ulemper, da unges sociale kompetencer kan svækkes, hvis det hele går op i skole og hårdt arbejde. Det er derfor vigtigt at finde en middelvej, hvor man prioriterer sit skolearbejde, men samtidig også sine sociale evner og kompetencer, da det er ligeledes er en vigtig del af studiet.”
Tvivl om uddannelsesvalg efter gymnasiet
Hvordan kan det være at de unge tvivler om uddannelsesvalg efter gymnasiet og dermed kommer ind på den forkerte uddannelse, for senere hen at vende tilbage, og finde den rigtige?
Af Suveejiny Tharmajah
7. december, 2016
De fleste unge tvivler nu om dage med uddannelsesvalg efter gymnasiet, og hvad de skal i fremtiden. Efter gymnasiet vælger størstedelen af gymnasieeleverne den forkerte uddannelse, dette kan bl.a. skyldes manglende reel information om de forskellige uddannelser.
Jeg er enig i, at mange unge mangler en reel viden om de forskellige uddannelser og vælger den forkerte uddannelse. Senere, efter nogle få år vender de unge fra det forkerte studie, tilbage til det studie de er interesseret i. Det er gymnasieelevernes egen skyld at de aldrig har undersøgt noget om uddannelsen inden de vælger den.
Jeg synes det kunne være en fordel, hvis man kunne informere 3.g’s eleverne i slutningen af 3.g om de forskellige uddannelsesmuligheder. Man kunne også hjælpe eleven ved at sende vedkommende i praktik på deres drømmeuddannelse, og se om det er noget for eleven efter gymnasiet. På den måde kan man forhindre i de unge vælger den forkerte uddannelse.
Uddannelse skal stoppe kriminalitet
Af Christopher Nødskov
7. december, 2016
”Vi skal stoppe kriminaliteten i Danmark”- sådan lyder det fra flere politikere, men også borgere. Selvom kriminaliteten de seneste år er faldet, skal vi have den endnu længere ned iblandt de unge. Jeg mener selv, at vi skal have flere unge aktivt i gang med at stoppe eventuel kriminalitet.
Statistikkerne viser også, at unge uden uddannelse har større chance for at begå lovovertrædelser. Regeringen er nødt til at tage mere hånd om unge, der er på vippen til at gå en kriminel fremtid i møde.Hvis vi kan få flere unge i uddannelse vil det skabe mindre kriminalitet, og det vil øge beskæftigelsen.
Herudover vil en uddannelse også hjælpe unge til at komme ud på arbejdsmarkedet, hvilket også er en vigtig del, når det kommer til at stoppe kriminaliteten.
Sabbatår i udlandet
Mange studerende bliver skoletrætte efter mange år på skolebænken. Derfor vælger mange unge at tage et sabbatår inden de skal videre på studiet, en af dem er Priya Raja.
Af Suveejiny Tharmarajah
7. december, 2016
Priya Raja er en tamilsk pige fra Sri Lanka, som færdiggjorde studentereksamen fra Holstebro STX i juni 2014. Efter at have fuldført sin gymnasiale uddannelse, valgte Priya at tage et sabbatår på grund af at hun var skoletræt. Hun ville gerne ud og opleve verden, så hun kunne lære en masse mennesker at kende og opleve forskellige kulturer. Priyas sabbatår begyndte i august måned, hvor hun med egenbetaling sørgede for hele hendes rejse, som hun havde sparet op, i de sidste fire måneder fra sit Netto job.
Rejsen blev turen til Indien, og det var der hun skulle tilbring de næste seks måneder af sit sabbatår, i byen Chennai (i staten Tamil Nadu) og bo på hotel Park Hyatt Chennai hotel. Priya ville gerne nærstudere den indiske kultur. ”Jeg elskede, at tage hen til forskellige steder i Indien.
For eksempel har jeg besøgt templer, restauranter og shopping centre. Det bedste sted jeg har besøgt må klart være Taj Mahal, som ligger i den nordlige del af Indien”.
​
Yderligere fik Priya også besøgt den indiske hovedstad New Dehli, som hun syntes var meget anderledes i forhold til kultur og tøjstil. Generelt syntes hun, at den mad de servede var fantastisk god i Indien. I Danmark plejer hun at have bukser og trøje på, men i Indien følte hun sig mere tilpas i det traditionelle indiske tøj.
Under hendes ophold i Indien, gik Priya på en kultur- og sprogskole (Chennai Cultural & Language School), som lå ret tæt på hendes hotel. På kultur- og sprogskolen lærte hun en masse om den indiske kultur, som var noget helt nyt for hende.
”Jeg fik et fantastisk billede af kulturen og landet, samt et kæmpe mindefyldt oplevelser under de 6 måneder i Indien, som jeg aldrig glemmer i mit liv”.
Hvis du er skoletræt, har du muligheden for at opleve noget stort og anderledes, som du aldrig har gjort før i dit liv, ved at tage et sabbatår. De oplevelser du har fået gennem sabbatåret, er noget du aldrig vil glemme. Tag derfor et sabbatår og få samlet en masse energi inden studiestart på din drømmeuddannelse. God fornøjelse!
Slut med at tage uddannelser på statens regning
Af Filippa Seehausen
7. december, 2016
Fremover vil det kun være muligt at fuldende én uddannelse, medmindre det er en overbygning. Dette betyder, at hvis man har fuldendt en uddannelse, vil det ikke længere være muligt at tage en ny, hvis man finder ud af, at det er den forkerte, medmindre, man har muligheden for at betale for den selv. Men hvordan vil denne nye lovgivning påvirke os? Og hvor mange unge rammer i dag plet i første forsøg, når de skal vælge en uddannelse?
​
Partierne S og DF har, for at finansiere dagpenge ændringerne, valgt at man kun må tage én uddannelse på statens regning. Dette vil udløse 300 millioner kroner til dagpengeaftale. Men hvad med alle de unge, der nu tvivler på deres studievalg og overvejer muligheden om, hvorvidt de skal droppe ud?
Det er i dag de færreste unge, der har en klar fremtidsvision og er helt sikre på deres fremtidige karrierevalg. Unge mennesker, der har baseret deres første studie på forberedelse til kvote 2-optagelse andre steder, er nu i store problemer. F.eks. Mette som ønsker at blive læge, og derfor har læst til bachelor i biokemi for at forbedre hendes chancer for at komme ind på medicinstudiet, når der kan søges om kvote 2-optagelse. For hende vil det betyder, at hvis lovforslaget implementeres, vil hun ikke have en chance for at læse en bachelor i medicin. Dette er et dilemma mange unge mennesker står i, og spørgsmålet er hvorvidt det vil gavne staten i den lange bane, hvis flere dropper ud i frygt for at have valgt den forkerte uddannelse.
De finere detaljer, mht. lovgivningen, er ikke helt på plads endnu, dog vil den begrænse muligheden for at tage mere end én uddannelse, hvis man i forvejen har færdiggjort en professionsbachelor-, en bachelor- eller en kandidatuddannelse på samme eller lavere niveau. I grove træk ville det betyde, at f.eks. en skolelærer ikke længere ville kunne uddanne sig til sygeplejeske på statens regning. Stramningerne rammer derfor ikke kun de ubeslutsomme unge, men også folk der ønsker at efteruddanne sig eller helt skifte spor. Det frarøver derfor ens muligheder for at dygtiggøre sig, udvikle ens potentiale og udforske de forskellige muligheder i arbejdslivet.