PENGE
HVAD BETYDER DET FOR DIG?
Regeringen stjæler fra den unge generation med deres nye 2025-plan
I slutningen af august måned offentliggjorde, statsminister, Lars Løkke Rasmussen, sin 2025-plan. Su-lånet skal gøres rentefrit. Rådighedsbeløbet skal stige, og der skal skæres 20 % af SU’en.
Af Mohammed Al-Gharawi
7. december, 2016
2025-planen gør livet sværere for store dele af de unge studerende. Planen rammer især studerende fra mindre velhavende familier. Jeg mener, at planen tvinger studerende til at optage lån for at få hverdagen til at hænge sammen. På den ene side får de problemer med at få tid til deres studie. Det vil medføre, at de unge kommer ud på arbejdsmarkedet uden at være parate til det. På den anden side, så bliver de gældsat, allerede inden de bliver kastet ud på det danske arbejdsmarked.
​
Det er farligt, at nogle unge allerede på gymnasiet og universitetet skal opleve gæld. Gennem de senere år har vi set at flere og flere unge er kommet i alvorlige gældsproblemer. Ifølge RKI-registret er mere end 10 % af de unge i 24 af landets 98 kommuner registreret som dårlige betalere. Det er ikke et tilfælde. Priserne stiger. Det er blevet dyrere at leje værelser og lejeboliger i universitetsbyer.
Manglende initiativer fra Regeringen
Jeg mener, at Lars Løkke og de resterende blå partier overser de unges økonomiske vilkår. Problemet løses ikke ved at svække de økonomiske vilkår for de unge, tværtimod. I Lars Løkke Rasmussens 2025-plan, er der sket en fuldstændig omlægning af det danske SU-system, hvilket betyder at uddannelsesstøtten til udeboende og hjemmeboende studerende reduceres med 20 %, mens SU-lånet bliver gjort rentefrit. I stedet for at tage fra de unge, så skal vi i stedet passe på fremtiden. Jeg synes, at regeringen skal igangsætte en række initiativer, som kan ændre de unges økonomiske adfærd. De unges økonomisk dårlige adfærd antydes en række steder.
Vi kan blandt andet se, at et stærkt stigende antal unge optager kviklån i håb om at klare deres problemer, her og nu, for derefter at udsætte dem. De unge er økonomisk ignorante. Det er et faktum. Mange af mine jævnaldrende studerende bruger penge, de ikke har. Det er en negativ udvikling. Og det skal stoppes. De studerende ved ikke, at hvis de optager et kviklån, så er der fastsat en ÅOP på mellem 10-30 %. Jeg synes, at vi skal løse problemet ved at investere i politiske initiativer, som kan afhjælpe de unges adfærdsproblemer. Det gør vi ikke ved at lave nedskæringer på SU’en.
Tværtimod.
Gymnasielivet
Af Olivia Broe-Brøndum
7. december, 2016
Klokken er 11:38. Jeg er lige ankommet til Nærum Gymnasium. Min datter har været så smart at glemme sin madpakke, så jeg vælger at være den gode mor og komme med den til hende i frokostpausen. Jeg går gennem den første skydedør, og mærker den sultne og glade stemning for de mange gymnasieelever. Jeg kigger rundt i den store såkaldte ”Agora”, som er fuldstændig uoverskuelig at finde rundt i. I det jeg står og venter på at hun kommer og henter sin mad, kan jeg ikke undlade at lægge mærke til, de forskellige samtaler ved de forskellige opdelte borde. Det er som, det altid har været. Når man går fra de 15-18 år og føler at man skal vise sig fra ”sin bedste side”. Det huskes tydeligt som de tre sjoveste og mest hårde år af mit liv. Når man kaster et blik i rummet, ser man hurtigt det, der søger opmærksomheden fra én med det samme.
Her taler jeg om de anoreksi-pigerne, de dyre tasker og de lange samtaler om, hvor fuld man var på den fede klub, som man kom ind på med sit fake-id. Når man er i selve miljøet, lægger man hurtigt mærke til, at der findes fire forskellige typer af gymnasieelever, når man tænker på, hvad man bruger sine penge på. Den gruppe der blev nævnt først, som jeg beskrev før, føler at det er noget, de er ”nødt” til at have, fordi at de altså ville føle sig mindre tilpas, hvis de ikke er enten dyrere eller pænere end de resterende elever. Der er den normale elev, som køber de dyre mærker, fordi at det er noget de føler sig godt tilpas i, og fordi det er noget, der beskriver deres personlige stil.
Den anden elev, er typen, der er ligeglad med om vedkommende har en skjorte på til 300 eller 3000 kr. Dette er altså en elev, som går mere op i sin skole og de rigtige idealer.
Der er også eleven, som ikke har råd til de dyre ting, og derfor hurtigt kan føle sig underlegen. Dette resulterer som regel i anoreksi eller andre sygdomme, som gør at man får det en smule bedre med sig selv. At være en mor på 40 år, som står og observerer dette, kan være en smule forvirrende. Men det kan det at gå i gymnasiet også være. Økonomisk set husker jeg tydeligt presset fra ens venner, hvor man skal have råd til fester, hygge og shopping. Dette er tydeligt stadig tilfældet. Du definerer dig selv ved første indtryk over for folk, som ikke kender dig. Det er derfor blevet et nyt fænomen, at kunne udtrykke sig selv gennem sin personlige stil, og derved konkurrere med andre om, hvem der ejer de dyreste modemærker.
Medicinsk cannabis er fremtiden
Af Niels Helmer
8. december, 2016
DF politikeren Finn Rudaizky mener ikke at en legalisering af cannabis vil gøre noget godt for Danmark. Fra et økonomisk standpunkt vil bare medicinsk cannabis skabe vækst, og ikke mindst flere arbejdspladser. Rudaizky kan ikke se nogen som helst fordele ved stoffet.
For ham er en legalisering fuldstændigt udelukket, og han er helt blind for de tydeligt beviste medicinske fordele der er ved planten. Som et eksempel kalder han stoffet kræftfremkaldende, på trods af der ikke er fundet direkte forbindelse
mellem de to ting. Stoffet bruges tværtimod til behandling af kræftpatienter. Regeringen skal lære at se på tingene ud fra fakta, og ikke ud fra deres konservative holdninger.
Cannabis aktier er helt oppe i skyerne
Legaliseringen af cannabis har været et meget omdiskuteret emne og bliver ved med at vende tilbage. Legaliseringen er voksende, især i Canada og USA har man set fordele ved stoffet.
Af Niels Helmer
8. december, 2016
​
I USA har 26 stater legaliseret cannabis til medicinsk brug, herunder har 7 af de stater lovliggjort stoffet til personligt forbrug. Canada har brugt cannabis som medicin i et stykke tid, og en legalisering til rekreationelt brug er på vej. Dette har medført en enorm stigning i de børsnoterede cannabis-selskabers-aktier. Det canadiske cannabis selskab ‘Canopy Growth’ er siden nytår steget med 80%. I oktober steg aktien med hele 10% på bare en enkelt dag. Dette skyldes de lancerede en række produkter, som de har udviklet i samarbejde med hip-hop legenden, Snoop Dogg.
​
​Snoop Dogg er ikke kun et hip-hop ikon, men også en stor fortaler og åben bruger af det euforiserende
stof. Snoop’s indflydelse på rygere, unge som gamle, har været en af de afgørende faktorer for selskabets vækst.
I Danmark har legaliseringen af cannabis været et stort emne, siden pusher-street på Christiania blev ryddet. Pusher-Streets estimerede omsætning i 2015 lå på 1 mia. DKK.
Erhvervsmanden Klaus Riskær Pedersen ser et stort marked i cannabis. Han dyrker planten i Uruguay, hvor det er lovligt at dyrke og bruge cannabis. I firmaet Nube Serena udvinder de stoffet CBD fra planten. Det virker ikke euforiserende men har en smertelindrende effekt. Selskabet vil
bruge stoffet til medicin til bl.a. Kræftpatienter. Riskær mener at deres produkt i 2020 vil have en samlet salgsværdi på 300 millioner kroner.
Hvad betyder det for os? Den internationale debat og undersøgelser med cannabis har haft indflydelse på dansk politik. I starten af november vedtog folketinget at, en forsøgsordning med medicinsk cannabis, til bl.a. kræft- og sklerosepatienter, skal sættes i gang i 2018. En legalisering af cannabis, ville udrydde et kæmpe ulovligt marked, og ikke mindst styrke økonomien i Danmark.
- Nu må det være nok!
Af Olivia Broe-Brøndum
8. december, 2016
​
Nu må det være nok med besparelser. Der bliver skåret i vores SU, hvilket ikke blot er en harmfuld beslutning. Kan det virkelig passe, at I vil have at studerende ender med at gå ud af universitet med stor gæld pga. diverse lån, de har foretaget, fordi de under deres uddannelsestid
ikke har haft tid til et deltidsjob ved siden af? Hvorfor gør vi ikke noget ved det, i stedet for at blive ved med at bruge vores penge på ligegyldige ting i hverdagen, som er skyld i at vi bliver nødt til at spare? Én kaffe mindre om dagen, kunne gøre vores SU tilbage til normal, så hvordan kan det være at vi ikke tænker over at
spare de steder, hvor vi ikke har brug for at bruge penge, så vi ikke behøver at spare de steder, som gerne skulle bidrage til et bedre samfund for os alle.