Sundhed
HVAD BETYDER DET FOR DIG?
FUP! ELLER FAKTA
Af Camilla Sundahl
7. december, 2016
​
Når man snakker om sundhed og træning, er der meget tvivl om, hvad der er rigtigt eller forkert. Vi hører hele tiden forskellige input fra sundhedseksperter, venner, forældre, sociale medier og andre i vores omgangskreds. Alle jeres forvirringer har vi samlet op på og fundet belæg for vores påstande, så i ikke går herfra i tvivl om, hvorvidt disse myter er sande eller ej. Det vil hjælpe dig til at leve et sundere og bedre liv, og samtidig spare dig for at følge forkerte råd. (Husk på at alle kroppe er forskellige, og det er derfor individuelt, hvordan din krop er modtagelig over for kosttilskud, og hvordan den opbygger muskler).
MYTE: JEG SKAL SPISE GRØNT OG SUNDT FOR AT TABE MIG
​
FUP! Undersøgelser viser, at man ikke behøver at spise sundt eller dyrke motion for at tabe sig. Det hele handler nemlig om dit kalorieindtag. Det vil sige, at hvis du vil tabe dig skal du ligge i kalorieunderskud. En undersøgelse fra USA er et eksempel på dette. I undersøgelsen følges en mand, som kun levede af Mc Donalds mad, men samtidig var i kalorieunderskud, og derfor tabte han 17 kg på 90 dage . Vi henviser dog ikke til, at man kun skal leve af Mc Donalds mad, men at man sagtens kan tabe sig uden kun at leve af salat. Det handler om mængden af kulhydrater og hvilke varianter af kulhydraterne.
MYTE: STYRKETRÆNING HAR EN POSITIV EFFEKT PÅ VÆGTTAB
​
FAKTA! Hvis du styrketræner kan du både tabe dig i vægt og omkreds. Det der sker er, at i takt med, at den øgede muskelmasse forbrænder mere og smelter de overskydende fedtdepoter, vil der kunne ses en forskel på vægten og i spejlet. Maden har selvfølgelig også en indflydelse, og styrketræning er et godt supplement. Det er også meget forskelligt, hvor meget man tager på og taber sig, når man snakker om styrketræning, da det er meget forskelligt fra person til person. Bare fordi man tager op og løfter et par vægte i en time eller to, betyder det ikke, at du kommer til at ligne Arnold Schwarzenegger.
MYTE: DU UNDGÅR SKADER, HVIS DU STRÆKKER UD
FUP! Der er ingen evidens for, at udstrækning efter træning virker skadeforebyggende. Det er påvist at udstrækning har en påvirkning på vævets elasticitet i sener og ledbånd, og det KAN være med til at nedsætte risikoen for skader på netop disse strukturer. Dog har ingen undersøgelser konkluderet, at øget smidighed nedsætter skadesrisikoen af muskelvæv. MEN det øger din blodcirkulation og er godt for din smidighed samt dit velbehag.
MYTE: DET ER LIGE MEGET HVOR DU FÅR DINE VITAMINER FRA
FUP! Man skal allerhelst have vitaminer fra kosten, og jo mindre forarbejdet din mad er, desto bedre. Men hvis der er noget mad eller solen, som du ikke kan tåle, der uheldigvis indeholder nogle vigtige vitaminer, kan det være nødvendigt at indtage vitaminpiller for at holde dig rask. Det er dog vigtigt, at man først snakker med sin læge inden påbegyndelse af indtagning. Vitaminer er gode for din krop, især når du træner og er aktiv, da mange vitaminer er med til at øge dit energiniveau.
Lever normalvægtige længst?
Ny undersøgelse viser at let overvægtige lever længst
Af Jens Andersen
7. december, 2016
​
Hvorfor skal det være et tabu at være normal? I årevis har der været et urealistisk ideal især for unge. Man skal være tynd både for at se godt ud, og fordi den sunde livsstil er den der betragtes som den “rigtige”. Hvis man har et højt BMI bliver man stemplet for at være usund, overvægtig endda fed, hvilket kvalificeres som et tabu. De sociale medier er en kæmpe grund til at unge mennesker ikke føler sig gode nok.
Billederne spiller ind her, da folk eksponere deres liv og sammenligner deres kroppe med de tynde modeller. Man ønsker sig det perfekte liv og er klar til at gøre alt for at nå dette mål. Hvad man dog ikke tænker over er modellernes livsstil, og hvilke konsekvenser det har at være undervægtig. Det er blevet bevist at dem der har et par kilo ekstra sidebene lever længere, hvilket blandt andet kan skyldes at vi er blevet bedre til at
behandle følgesygdomme. Det optimale BMI er siden 1970’erne(dengang 23,7) vokset til 27. Artiklen “Let overvægtige lever længst” beskriver hvordan det sundest BMI ligger på 27,0 svarende til en let overvægt. Man står tilbage med en undren om vores forskruede syn på sundhed, som ikke matcher virkeligheden. Jeg ønsker for andre unge at de har modet til at bryde idealerne og gå imod strømmen.
Skal junk food og smøger være en del af gymnasielivet?
Af Andreas Gath
7. december, 2016
Jeg forstår godt at mange på min egen alder køber junk food i frokostpausen, som kebab eller pizza. Jeg synes derfor, at vi skal gøre det mere indbydende at købe sundere mad. I Danmark har vi allerede afgift på sukker, så hvorfor ikke også anskaffe os en afgift på junk food, som så kunne gå til at gøre sund mad billigere. Hermed ville vi kunne få et sundere miljø. Samt vil det kunne hjælpe på fedme i Danmark.
Jeg tænker også det må have nogle konsekvenser for en gymnasieelevs helbred og koncentrationsevne, især hvis junk food er ens frokost hver dag. Derudover har jeg også observeret rygning er blevet mere og mere populært blandt mine medstuderende. Dette er nok det største helbredsproblem, som er svært at gøre noget ved.
Ifgl. BT’s artikel “Næsten halvdelen af gymnasieeleverne ryger”ryger 46% dagligt eller lejlighedsvist. Så trods skræmmekampagner ovs. ryger næsten halvdelen af alle gymnasieelever. Jeg synes personligt, det er for dårligt, at det er en så stor del, der ikke er opmærksom på deres helbred.
Sundhedsfreak eller
Sundheds-need?
Af Camilla Sundahl
7. december, 2016
D. 1 januar 2016 er et nyt år, et nyt kapitel og en ny start for mange. Jeg står oppe i Fitness centeret i Lyngby. Jeg befinder mig i et lokale med omgivelser, der svarer til lyden af Zoologisk have med vilde dyr, der råber, pruster og sveder. Hvis man er ny i flokken, kan man godt blive en smule overvældet. Jeg koncentrer mig om mit åndedræt og min stemme i hovedet, der presser mig selv til det yderste ”Kom så! Tag en til! Du kan godt!” Jeg er i fuld gang med at tælle mine gentagelser, men den tunge metal lyd fra vægtene i baggrunden, der dulmer mod jorden, når de store mænd ikke kan bære dem mere, kan svække min koncentration. Der er mange mennesker, man kender og er vant til, men også mange nye ansigter. Nye dyr i flokken. Det er for det meste dem der er kommet for at udføre deres nytårsmål eller skal holde sig i form efter julens goder.
​
Jeg er en pige på 18 år, som i min fritid både går på et gymnasie i Nærum, har kæreste, venner og bruger meget af min fritid på at træne. Jeg er i Fitness centeret ca. 4-5 gange om ugen, hvor jeg kører det der hedder et 2 split program. Jeg går meget op i at træne, da jeg både nyder det, synes det er udfordrende og tror på at det udvikler mig som person. Jeg er nok det, man vil kalde for en ”Sundhedsfreak”. Jeg går op i min træning, jeg tænker over hvad jeg spiser, og jeg gør alt for, at jeg kan nå at træne 4-5 gange om ugen, selvom det kan være pressende og hårdt. Fitness centeret er mit pusterum. Dog kan jeg også godt lide at gå til fester, spise lidt slik en gang imellem, og jeg har også tider, hvor jeg ryger ud af min balance. Det er det man kalder for naturligt og menneskeligt. Det er vigtigt for mig, at det er sjovt, udfordrende og noget jeg har lyst til. Hvis jeg ikke har lyst til at træne, jamen, så tager jeg ikke afsted. Men sådan har det ikke altid været.
For ca. 3 år siden trænede jeg med det motiv, som jeg vil kalde for et ”Sundheds-need” motiv. Jeg trænede på baggrund af, at jeg følte, at jeg skulle, og ikke fordi jeg havde lyst. Jeg trænede og
spiste sundt, fordi jeg tænkte på, hvad andre mon ville tænke om mig, og hvordan andres synspunkt på mig var. Jeg ville være hende som andre tænkte ”Wow hun er fit! Hun ser sund ud! Sådan vil jeg også se ud” Jeg ville være rollemodellen for andre og udstråle, at jeg levede op til de idealer som de sociale medier gav. Men det endte bare med, at jeg fandt mig selv liggende på gulvet i en halv mavebøjning til, og tænkte på, hvornår jeg skulle se det nye afsnit i min yndlings serie eller om hende inde ved siden af ikke ville med ud. Et ”Sundheds-need” motiv er altså et behov for at være aktiv og fremstå trænet, selvom man egentlig ikke har lyst. Selvfølgelig kan man have dage, hvor man har mere lyst end andre dage, men man tvinger sig selv til at træne for at opnå de ideelle krav, man føler andre har.
​
Jeg tror der er mange unge, der føler et specifikt pres, når det handler om at være aktiv og trænet. De fleste vil gerne kunne gøre, hvad de har lyst til og vi lever også i et samfund, hvor man er mere ligeglad med de konsekvenser ens handlinger har.
​
jeg tror alle kan sætte et stort fedt ja til spørgsmålet om hvorvidt man vil fremstå trænet og at vise, at man har overskud til alverdens ting. Kroppen er jo en del af en og den har stor indflydelse på, hvordan man har det med sig selv indeni. Det er derfor også vigtigt, at man lytter til sig selv og stiller sig spørgsmålet ”gør jeg det her fordi jeg har lyst eller fordi jeg føler at jeg skal?”.
En undersøgelse på Nærum Gymnasium viser, at over halvdelen, af de 100, der har besvaret den føler ikke, at de har tid til det, og ca. 17,8 % føler at samfundets idealer presser dem til at skulle være sund og aktiv, hvor 38,6 % siger både og. Det er altså noget andre også kender til, og dette ”sunde” pres kan virke stressende.
Hvis jeg kunne ville jeg selvfølgelig opfordre alle til at træne, være aktiv og spise sundt så tit som de kan, hvor der selvfølgelig også skal være pauser, så ens muskler kan restituerer, og så man også har tid til at slappe af. Jeg har selv erfaring med, at min koncentration samt humør er steget i høj grad efter, at jeg er begyndt at træne. Jeg føler mig gladere, føler jeg har mere overskud, har lært min krop utrolig godt at kende og har lært, hvor stærk jeg psykisk er, og hvor meget jeg er i stand til. Jeg synes personligt, at det er helt utroligt, hvad man kan udøve med sin krop.
Med alt dette sagt vil jeg slutte af med at sige, at der ikke er nogen konkret rigtig og forkert måde at træne og være sund på. Det er dit liv, din krop og dit valg. Hvis du vil træne 4-5 gange om ugen, så gør det. Hvis du vil træne en gang om ugen, så gør det, og hvis du vil træne en gang om måneden eller kun komme op 1. januar i det nye år, så gør det. Lyt til dig selv og din krop. Den vigtigste pointe er, at man træner og er sund fordi, man har lyst, og ikke fordi man føler, at man skal.
Unge har ikke nok overskud til at dyrke sport
Af Jens Andersen
7. december, 2016
Eleverne er meget aktive i deres fritid på Nærum Gymnasium. Det viser en ny undersøgelse, som siger at det kun er 13%, som ikke dyrker sport i deres fritid.
Samtidig er forskere fra både Danmark og Sverige også blevet enige om at fysisk aktivitet fremmer læring. Sport er en af grundene til, at elever lærer mere i skolen og på gymnasiet. Alligevel føler eleverne på Nærum ikke, at de har nok tid til at dyrke så meget sport som de har lyst til.
​
Det viser en ny undersøgelse, hvor 101 elever på Nærum Gymnasium blev spurgt om spørgsmålet “Føler du at du nogen gange ikke har tid/overskud til at dyrke sport?”. Her siger over 50% af eleverne, at de ikke føler, at de har overskud til at dyrke deres sport.
​
Samtidig sagde ca. 40%, at de nogle gange ikke følte, at de har tid. Dette er et kæmpe problem, som kan føre til at eleverne kan blive stressede og have manglende overskud til at lave deres lektier eller deres afleveringer. Sport er en vigtig del af en ung elevs tid, da det både fremmer deres læring, og at det hjælper eleverne med at koble fra.
Markus fra 2.B som går til amerikansk fodbold blev spurgt om han kommer af med stressen ved hjælp af sport.
Han svarede: “Jeg føler at sport hjælper mig med min stress, da jeg kommer ud med en del energi og eventuelle aggressioner.”
​
​
​
​
​
​
​
En anden undersøgelse viser at hvis eleverne havde mere tid ville de dyrke meget mere sport. Igen blev de 101 elever fra Nærum Gymnasium spurgt om spørgsmålet “Ville du dyrke mere sport hvis du havde mere tid?” Hvor 43% sagde at de ville dyrke meget mere sport og hvor 39% ville dyrke væsentligt mere.
Mobiltelefoner er ifølge TV 2 meget farligere end vi går og tror!
Af Andreas Gath
7. december, 2016
'Smartphone-afhængighed' eller 'internetafhængighed' er et helt nyt fænomen. Hver dag lader vi os opsluge af både smartphones og tablets. Eksperter forudser at fænomenet snart bliver anerkendt som diagnose.
FUCK IDEALERNE
Gør hvad du har lyst til.
Af Anna Sofie Liisborg
7. december, 2016
Kender du det at det er svært at komme ud af døren og du mest af alt har lyst til at blive liggende på sofaen i en evighed? Og hvis du giver efter for din trang mærker du den dårlige samvittighed komme krybende. Til sidst har den dårlige samvittighed fortæret dig.
​
Jeg tror, at jeg taler på manges vegne når jeg kan svare ja til disse ting. Ja jeg har ofte svært ved at komme afsted, og når jeg vælger at blive hjemme i stedet for at bevæge mig udenfor, får jeg dårlig samvittighed. Jeg presser dog også nogle gange mig selv til at tage afsted. Men hvor kommer det pres om at motionere fra? Fra os selv? Fra omgivelserne? Eller noget helt tredje?Vores omgivelser har en stor indflydelse i forhold til presset om at motionere. Som mennesker sammenligner vi os med hinanden, og vi er sammen med til at etablere, hvad vi anser for ønskværdig og dermed bidrage med at presse os til at motionere. Der er dog også flere steder presset om at motionere kommer fra, heriblandt de sociale medier hvor det er muligt konstant at sammenligne sig selv med andre og opretholde et unaturligt ideal.
Et andet sted er presset til at motionere kommer fra er vores alder.
Vi er i en sårbar alder hvor man ikke ønsker at skille sig ud, og hvor mange er usikre på dem selv. Vores evige sammenligning bidrager blot til at øge denne usikkerhed og derved presset om at motionere.
Magasinerne er også med til at bidrage til et forskruet skønhedsbillede og derved et pres til at motionere. Hvad man dog skal huske at tænkte på om som mange unge glemmer er, at de perfekte kroppe som ses i magasinerne er photoshoppet, og når man ønsker at have en krop som en af modellerne i virkeligheden ønsker sig en krop som end ikke de besidder.
Man kan sige at selvom dette pres kommer flere steder fra er det os selv, der er med til at fastholde idealerne og presse os selv i vores mål efter den perfekte krop, og vi må derfor også starte med os selv, hvis vi skal fremme et bedre og mere realistisk syn på den “perfekte” krop.
Den konstante sammenligning og ønsket om en uopnåelig krop har medført en ny spiseforstyrrelse kaldet ortoreksi, som beskriver frygten for at spise usund mad og en trang til at træne voldsomt meget.
Man kan sige at selvom dette pres kommer flere steder fra er det os selv, der er med til at fastholde idealerne og presse os selv i vores mål efter den perfekte krop og vi skal derfor starte med os selv hvis vil nedbryde de urealistiske idealer vi selv har været med til at bygge. Vi skal derfor blive bedre til at acceptere os selv, som vi er og gøre, hvad vi har lyst til. Så næste gang du har svært ved at komme ud af døren og mest har lyst til at ligge på sofaen i en evighed så gør det!
(dette er ikke et opråb til ikke at dyrke motion)