POLITIK
“Bare fordi, det mener jeg.”
Af Emilie Osmundsen
7. december, 2016
Torsdag d.1. december 2016 bragte DR1 programmet ”Hva’ nu minister: Inger Støjberg i stolen” på skærmen med Kåre Quist som journalist og tv-vært.
Vi lever i dag i et post-faktuelt samfund, som går ud på, at det argumenterende ikke længere er interessant, men at det er nok at sige ”det mener jeg”. Denne tendens går i retning af en forenkling af alting, også de mest komplekse politiske problemstillinger.
I dag lever vi i en tid, hvor alting forenkles i en nærmest primitiv grad, selvom de pågældende emner er meget komplekse og har mange sider, der hver især kræver en argumenterende og faglig begrundelse. Nutidig journalistisk i medierne bliver ofte kogt ned til ingenting, hvilket stærkt går ud over den politiske videreformidling.
Det er nok bare at give udtryk for en (måske endda tillært) mening, dels fordi mange i dagens Danmark har den opfattelse af, at det er en kerneværdi for mennesket, at kunne tilkendegive sin mening og gøre brug af den høje grad af ytringsfrihed, vi har i Danmark, selvom der ikke er en eneste udtalelse med hold i, i denne mening. Et eksempel på dette findes i førnævnte program.
Kåre Quist insisterede på, at udlændige og integrationsminister, Inger Støjberg, kun måtte svare enten ”ja” eller ”nej” til en række spørgsmål omhandlende, hvad der efter hendes opfattelse skal til, før man kan betragtes som dansk.
Det er en farlig tendens, når en seriøs tv-kanal som DR1, også slår ind på den forenklede tilgang til journalistisk, som førhen mest af alt har fundet sted i tabloidaviser som Ekstra Bladet. Det er endnu et hak den vej, at alt bliver forenklet. Kan det virkelig passe, at DR1 med så stor en status, synker ned på det niveau?
I et demokratisk samfund som vores, må man stille det krav, at der er argumenter bag de synspunkter der får taletid i seriøse medier som DR1.
I gamle dage skulle man grundigt analysere og argumentere for sine synspunkter før man kunne blive hørt i medierne. I dag er det nok bare at sige ”…det mener jeg”.
​
Der kan i dag opleves en journalistisk verden af medier og tv-stationer uden filter, som blot lader selv de mest tomme synspunkter slippe igennem.
Det er en glidebane, hvis også Danmarks Radio begynder at lade sig påvirke af den form, som så ofte ses på de sociale medier.
Fortsætter denne udvikling, ender det med, at det altid er nok bare at have en mening uden dybere tanker bag. Det vil betyde for den unge generation i dag, at de ikke lærer at skelne mellem god og dårlig journalistik, hvis selv DR1 fortsætter at bevæge sig i denne retning. Specielt denne forenkling kommer til at påvirke og skade vores indsigt og forståelse af politiske emner, og på længere sigt vil befolkningen blive dummere, hvis intet forklares, fremføres og gennemføres med en vis intellekt og argumentation. Hvis videreformidlingen af politiske emner svækkes og begynder at halte, kan det resultere i, at være en fare for demokratiet og i værste tilfælde folkestyret i vores fremtid.
Hvad blev der af diskussion, og hvorfor er der ikke længere plads til omfattende argumenter?
Stram op!
​
Mvh Emilie
Ungdomspartier – det er noget for dig!
Af Marie Villumsen
7. december, 2016
Er du ung, politisk engageret og måske interesseret i at påvirke vores alles fremtidige Danmark, så har du muligheden for at gøre en forskel!
For hvert parti i Danmark, er der som regel et tilsvarende ungdomsparti. Et ungdomsparti gør det muligt for unge at repræsentere det parti, der passer til deres holdninger og samtidig have indflydelse på ungdomspartiets ”moderparti”, og hvad der sker i Danmark på trods af, at du muligvis ikke er myndig.
Ungdomspartier ER noget for dig fordi:
Som medlem af et ungdomsparti har du mulighed for aktivt at deltage i arrangementer rundt om i landet, hvor du bl.a. bliver klogere på politik og samfundet generelt i Danmark, og hvem har ikke lyst til at kende til det land, de selv lever i? Herudover kommer du til at møde mange unge mennesker med samme politiske interesse, hvilket hermed er med til at udvide dit politiske og sociale netværk. Fester - hvem kan ikke lide en god fest med fed musik og godt humør?
Ved at være medlem i et ungdomsparti kommer du automatisk til at være en del af et socialt fællesskab med sociale arrangementer såsom sjove fester og spændende oplæg mm. Efter at have været en del af et ungdomsparti kan du ikke have andet end generelle karriereorienterede kompetencer, som du kan vælge at bruge i form af en toppolitisk karriere eller i forbindelse med udviklingen af dit nye firma. Alt i alt, er du fuldt udrustet til at begynde dit voksne liv!
Gør det! Du vil ikke fortryde det!
Kun ét skud i bøssen
Regeringen vil begrænse, hvor mange statsfinansierede uddannelser det skal være muligt at tage i fremtiden. Kun én er tilladt, medmindre man går ind for og har mulighed for brugerbetaling.
Af Emilie Osmundsen
7. december, 2016
Den forhenværende regering, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti samt et bredt flertal på Christiansborg ønsker, at det ikke længere skal være muligt at tage endnu en statsfinansieret videregående uddannelse, hvis man allerede har en færdiggjort uddannelse af samme grad. Det skal kun være muligt at få én ”gratis” uddannelse, og hvis man efterfølgende, som færdiguddannet, ønsker en ekstra uddannelse, må den enkelte person selv frem med pengepungen og betale det beløb, som kræves.
Loftet over de statsfinansierede uddannelser vil have til følge, at staten vil få 300 millioner kroner mere til rådighed. Denne store mængde penge skal bruges på at fuldføre dagpengereformen fra oktober 2015, som blev indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, og som træder i kraft ved indtræden i 2017, dog vil dele af reformen først træde i kraft 1. juli 2017.
Fra Venstre-fronten er den indgåede aftale en sikring af at statskassens penge i omløb bliver velbehandlet og taget kærligt hånd om. Ulla Tørnæs, tidligere uddannelses-og forskningsminister fra Venstre, udtaler i denne sammenhæng følgende: ”Vi vil sikre, at vores skattekroner bruges fornuftigt. Og det er fornuftigt at begrænse muligheden for, at man kan få statsfinansieret flere uddannelser”.
I den røde blok rejser der sig stor kritik af dette. Flere politiske ordførere og ledere har på partiernes vegne udvist en skepsis overfor ønsket om en blokering i form af en begrænsning på dobbeltuddannelse. Kritikken synes at have frygten for en stigende grad af ulighed som baggrund for partiernes uenighed overfor denne aftale.
​
”Det er et opgør med den lighedstankegang, der hidtil har præget det danske uddannelsessystem. Nu vil nogen have råd til at uddanne sig, mens andre ikke vil. For eksempel vil politibetjente eller officerer i hæren, som har fået en bacheloruddannelse, nu blive forhindret i at blive folkeskolelærere eller pædagoger, hvis de finder ud af, at de hellere vil være det. Det giver for mig ikke nogen mening” siger Morten Østergaard, Radikale Venstres formand. Også SF’s uddannelsesordfører, Jesper Mark, udviser en bekymring. Han siger i en pressemeddelelse: ”Det her kommer til at øge uligheden”.
Enhedslistens uddannelsesordfører, Eva Flyvholm, markerer sig ligeledes som kritiker og deler ideen med SF om, at det kommer til at påvirke uligheden i det danske samfund. ”Al brugerbetaling i uddannelse skaber mere ulighed. Med det her forslag kan direktørens datter godt tage flere uddannelser eller have råd til at vælge forkert første gang - men det bliver sjældent muligt for kasseassistentens søn. Det er uretfærdighed i hjertet af vores uddannelsessystem” lyder det fra Flyvholm.
Danske Professionshøjskoler er ydermere lovforslaget. De mener, at lovforslaget går imod uddannelsessystemets kerneværdier”.
I modsætning til Radikale, SF og Enhedslisten, mener Dansk Erhverv, at et loft på dobbeltuddannelse er helt retfærdigt. Mette Fjord Sørensen, uddannelsespolitiks chef i Dansk Erhverv, udtaler at ”Danmark har et meget generøst uddannelsessystem, som langt hen ad vejen er en gave til hele samfundet. Det er værd at fastholde. Men nogle steder har det været lidt for gavmildt – og det er sund fornuft, at man kun kan tage en hel videregående uddannelse per næse, så længe vi fastholder et uddannelsessystem, der er fleksibelt i forhold til arbejdsmarkedets kompetencebehov”.
Samtidig påpeger Ulla Tørnæs: ”Man skal huske på, at det her handler ikke om, hvorvidt man kan tage en uddannelse eller ej. Det handler om, at staten ikke skal finansiere flere uddannelser. Man kan jo stadig godt træffe omvalg. Undervejs i sin uddannelse kan man ombestemme sig. Det, der er tale om her, er færdiguddannede, som vil på en ny uddannelse. Det er det, der skal begrænses”.
​
Det er endnu ikke fastlagt, hvad aftalen helt præcist skal indeholde. Partierne gør sig overvejelser omkring, hvilke undtagelser og lignende som skal være gældende. Blandt andet kan personer, som af sundhedsmæssige årsager bliver nødt til at søge ny uddannelse, måske få den nye uddannelse finansieret gennem staten. Derudover er der også tale om, at personer med en såkaldt ”forældet” videregående uddannelse skal kunne få dækket uddannelse-nummer-to’s omkostninger af staten.
Hvad betyder det for os?
Bliver dette lovforslag vedtaget, kan et forkert karrierevalg komme til at spille en langt større rolle for os og have en større betydning for resten af vores fremtid. På grund af brugerbetaling på uddannelse nummer to, vil valget af uddannelse bliver en del mere essentielt.
Eftersom, man skal betale for en ekstra uddannelse, hvis man først er færdiguddannet, bliver valget af sin uddannelse meget vigtigere. Det betyder, at man allerede en tidlig alder bliver nødt til i en høj grad at være klar over, hvilken vej man skal gå i sit liv, og det kræver, at man tidligt er meget karrierebevidst for at sikre, at man ikke træffer den forkerte beslutning – i den forstand at man ikke ender med en uddannelse, man ikke er glad for. Konsekvensen af den naturlige tvivl og uvidenhed for et ung menneske, der får stillet for mange valg, bliver her, at den unge skal bøde for sin menneskelighed i deres unge dage ved at skulle betale en sum penge for at kunne starte ny uddannelse. Aftalen vil altså resultere i, at man kun har ét skud i bøssen.
Derudover vil det også kunne komme til at påvirke det fremtidige arbejdsmarked, vi kommer til at få om nogle år. I det scenarie, at en ung mand vælger at læse et meget avanceret og spændende fag på universitetet, der kræver højt snit, men har meget meget få arbejdspladser efterfølgende. Hvis manden hér ikke har ressourcerne til at betale for en ny uddannelse, kan det i værste tilfælde (hvis mange andre begår samme ”fejl”) medføre en højere arbejdsløshed, da der ikke er nok arbejdspladser til folk med denne uddannelse. Derefter kan det sænke den økonomiske vækst i landet, da manden herefter kan blive nødt til at tage en ufaglært job med en lavere løn, hvilket dermed vil gøre, at han ikke har samme mulighed for at have store forbrugsvaner og dermed bidrage til samfundet.
17 år og på farten
Af Marie Villumsen
7. december, 2016
Fra den 1. januar 2017 bliver det muligt, at se 17-årige køre rundt på vejene.
Den 17-årige fører skal dog være ledsaget af en minimum 30 år gammel passager, der har haft kørekort til en personbil i minimum 10 år. Denne lov er lavet efter, at Tyskland har haft en lignende ordning, hvor de unge kører med en ledsager det første år. Dette har resulteret i 22 procent færre ulykker end, da unge kun har kunnet tage kørekort på almindeligvis.
Ifølge Transport- og Byggeministeriet er det primære formål med lovændringen at forbedre færdselssikkerheden for unge bilister i Danmark, ligesom det har forbedret færdselssikkerheden blandt unge i Tyskland.
​
En undersøgelse, baseret på 10 elever fra 2.K på Nærum gymnasium, viser, at 60% af eleverne vil tage kørekort som 17-årige.
​
Deres begrundelser er blandt andet, at de ved at tage kørekort i 2.g, har mere tid til skole og andet i 3.g og derfor slipper for et større arbejdspres. Flere siger også, at det er rart at skabe sig erfaring med en kyndig bilist, inden man endelig fylder 18 år og kan køre alene. 30% af de 10 elever vil hellere vente med at tage deres kørekort, til de er 18 år. Baggrunden for deres valg er bl.a., at de ikke ser nogen grund til tage det som 17-årig, når de alligevel ikke kan køre alene, før de bliver 18 år.
En anden elev siger, at hun hellere vil vente til, at hun er 18, da der ellers ikke er noget ved at fylde de 18 år. 10% svarer, at de ikke har tænkt sige at gøre nogen af delene, da de ikke føler, at de har tid til at tage kørekort før, de er færdige med gymnasiet.
​
​
​
​
​
​
​
​
​
Så hvis du er 16 år og 9 måneder eller ældre, kan du, fra den 1. januar 2017, starte på at tage dit kørekort.
Politik eller Populisme?
Af Sofie Bang-Olsen
8. december, 2016
DF rykkede frem ved valget, 2015. Storbritannien forlod EU. Marine Le Penn styrer det politiske billede i Frankrig med sin højreorienterede politik og Donald Trump har, med populismens magt, vundet præsidentvalget i USA, 2016.
Ifølge Wikipedia er populisme »en betegnelse for en politisk bevægelse forankret i det jævne folks verdensbillede«. Dette er jo ikke umiddelbart dårligt, men som politiker vil man helst ikke associeres med dette begreb, selvom det er en voksende tendens i nutiden politik.
Når vi førhen har haft politisk fokus på stærke handelsforhold, fri bevægelighed og globalisering, har dette været et udtryk for at skabe en grænseløs drømmeverden, hvor begreber som modernisme og mangfoldighed skulle præge vores hverdag. Det har det i den grad også gjort og mange vil mene at verden er blevet et bedre sted, men spørger man andre, mere højreorienterede befolkningsgrupper, er verden ved at gå af lave. En grotesk holdning som provokerer fremmedhadet i samfundet og adskillelse rent kulturelt og politisk.
Hvordan har dette politiske standpunkt forandret sig så drastisk? Det her det i forlængelse af krigene i Mellemøsten og i forbindelse med det nye fænomen – klimaflygtninge. Flygtningestrømmen, som har skabt vild debat, har fået jorden til at brænde under Europas politikere. Der har været snak om at lukke de ydre grænser, og grænsekontrol er blevet en realitet i mange europæiske lande.
Hvad betyder det for dig? Det betyder hermed, at den frie bevægelighed i Europa er blevet tæt på fjernet og et voksende had mod fremmede kulturer og etniske grupper er opstået. Det er sandt nok svært at være politiker i en tid som denne, men grunden til denne drastiske ændring i den Europæiske politik er, at politikerne er begyndt at udtrykke det, folket gerne vil høre fremfor det, der er politisk korrekt.
DF har længe været stærke fortalere for at lukke de danske grænser og undersøge migranter i begge ender, før de indtræder i eller forlader landet. Deres stærke fremrykning ved valget skyldes danskernes voksende frygt for flygtninge, som er et synspunkt de deler med partiet. Personligt synes jeg, at lukningen af de danske grænser afskærer Danmark fra resten af Europa og dermed hæmmer vores frihed og frie bevægelighed i en verden, som reelt set tilhører alle.
Hvad der er endnu mere forrykt er, at dette ikke er en tendens, der udelukkende tilfalder Danmark. Også i andre europæiske lande, såvel som USA, styrkes populismen, som for tiden tager form af fremmedhad og racisme. Donald Trump blev demokratisk valgt i November, med en valgkamp hvori han ytrede, at han ville bygge en mur mod Mexico. Det rystende ved dette er, at en mangemillionær, som i øvrigt ikke har været politisk aktiv, nu er blevet den Amerikanske præsident ved at love det, som folket gerne vil høre.
Trumps vicepræsident, Mike Pence, er blevet sat i rollen som den, der skal sikre at Præsidenten fører republikansk politik. Dertil indrømmer han, – til alles forbløffelse – at Trump ikke førte ren, republikansk politik i sin valgkamp.
Hvad betyder alt dette for dig? Det Amerikanske valg rystede kort verdensøkonomien efter valget og aktiekurserne i Japan og USA faldt, samt dollarkursen. Brexit gjorde, at pundet faldt og i Danmark har vi fået indført grænsekontrol både ved den Dansk-tyske grænse og den Dansk-svenske. Der er så at sige blevet skabt røre i andedammen, som følge af den stærke strøm af flygtninge. Folket er trætte af den politik, som før er blevet ført og trænger til forandring, hvilket er noget politikerne tydeligvis har fanget.
Dette vil muligvis betyde en ændring i den verden vi kommer til at skulle tage stilling til, og vi vil kunne komme til at mærke en modreaktion til globaliseringen.